Afsnit 3

GODMORGEN, derude i det ganske land. “Hvorfor råber du sår´n, Anders?” Jamen, jeg råber da, fordi det er GVFB-torsdag. Så kan det sgu da ikke blive en dårlig dag på arbejdet.

Jeg glæder mig ligeså meget som alle andre seere af programmet, når det er blevet torsdag morgen, og der er nu mindre end 13 timer til, at programmet bliver vist på slow-TV.  Jeg ved godt, at det også er muligt at streame programmet ca. 2 timer tidligere, men der er altså stadig noget specielt ved at se det “live” sammen med resten af seerskaren i Danmark. Oplevelsen af at have en fælles TV-oplevelse med resten af befolkningen er absolut til stede.

Sidste torsdag var også helt fantastisk. Jeg kunne ligesom mærke, at der var noget magisk på vej. Nej, spøg til side, så var der bare en dejlig forventningsglæde hos alle, jeg kom i kontakt med i torsdags. Alle var spændte, og glædede sig til at se programmet, og de sidste 3 par. Stemningen var nærmest den samme, som før man skal til en fest. Alle glæder sig til, at der nu endelig sker noget, og forventningens glæde bobler.

Var der så tømmermænd efter festen? Efter afsnit 2? Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg har kun modtaget positive tilkendegivelser, hvilket måske er meget naturligt, men super rart og livsbekræftende. De negative får man jo nok alligevel meget sjældent serveret direkte. De skal findes i de lidt mørkere kroge på nettet, i folks kommentarer, i anmeldelser, i bemærkninger etc., og overordnet set kunne man sagtens komme til at overse dem.

Mange har henvendt sig direkte til mig, og hver især med deres helt personlige oplevelse omkring programmet. Det har været rart at dele den oplevelse med dem, og jeg er glad for, at de har kunnet li´afsnittet. Jeg har også talt med personer, som jeg ikke har hørt fra i årevis, men hvor de sender mig de bedste tanker, og det er jeg også super taknemmelig for.

Lægger folk så mere mærke til mig i gadebilledet? Ja, det tror jeg godt, at jeg kan svare ja på. Det er ikke længere indbildning, og især når jeg går tur med Dipper – min labrador  – så er det ligesom om, at puslespilsbrikkerne bliver sat sammen, og genkendelsen dukker op. Er det irriterende? Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg har endnu ikke oplevet, at vildt fremmede kom hen og begyndte at snakke med mig – men det ville også være helt fint. Jeg er ret afslappet med hele oplevelsen, og synes faktisk, at det er rart at møde nye mennesker. Jeg er nysgerrig på livet, og alt hvad det bringer af input.

Hvad skal der så ske i aften? Programoversigten siger det meget præcist, og nu citerer jeg: “Bryllupsfeberen har så småt lagt sig hos de fem nygifte par, og det er for alvor tid til, at de skal begynde at lære hinanden at kende. Derfor flytter de i år sammen, inden de rejser på bryllupsrejse. Selvom Anders og Luna havde et fantastisk bryllup, tør Luna næsten ikke tro på, at Anders nok skal dukke op på hendes adresse. Michael kæmper med at holde styr på sine flyttekasser, og så går der ikke lang tid før Maja føler, at det er hende, der tager det tunge læs i ægteskabet.” Citat slut.

Frem med popcornene og rosé-vinen, eller hvad du nu plejer at “munche”, når næste afsnit af dit favoritprogram løber af stabelen i aften kl. 20:00.

Vi ses i TV´et.