En Modig Mand

Sommer I Danmark

Så skete det! Danmark har fået en ekstra lille sommer her sidst i august måned – hvor FEDT!!!!

Der sker ligesom noget fantastisk med os danskere, når temperaturen udenfor gør det muligt nærmest at rende rundt uden tøj på – ikke nogen opfordring, tak 😊

Var ude at løbe Friday Night Skate i fredags sammen med en god kollega, og det der generelt mødte os var lutter glade mennesker, og mennesker, der på hele turen var ude for på en eller anden måde at gøre brug af de optimale vejrforhold.

Det gør bare noget ved os danskere. Vi får ligesom på helt magisk vis mere tid til hinanden – mere tid til at være udenfor – mere tid til at gøre ting, vi normalt ikke gør – mere tid til at fordybe os – og mindre tid til TV’et og sofaen.

Søndag cyklede jeg gennem Hellerup, Charlottenlund, og op langs Strandvejen, og her igen var billedet det samme. MASSER af mennesker ude før kl. 10 på en søndag. Nærmest flere cyklister på vejen end biler – og strandene allerede fyldt af alle typer af mennesker, som bare nød vandet, sandet, og varmen.

På vej hjem cyklede jeg gennem skov og eng – samme billede. Familier liggende i græsset midt ude i naturen – ældre mennesker på skovtur – mor og barn i gang med at plukke bær.

Aftengåturen bragte søde toner af levende musik fra We At Sea fra Kulturhavn Festivalen her i København, hvor lokale mennesker og besøgende udefra sad og nød eftermiddagssolen, og måske en kølig øl, medens andre boltrede sig i vandet på deres paddle boards.

Sol og sommer gør det her ved os danskere – vi kommer ud af vores vinterhuler, og vinterens isolationsagtige forpuppen sig afløses af spontanitet, imødekommenhed, og overskud.

Lad os prøve at huske på det, når efteråret og vinteren igen får sit tag i os. Lad os prøve at leve hele livet med alle dets sæsoner bare lidt mere sommerligt, spontant og imødekommende. Det vil jeg glæde mig til at gå i møde 😍

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En Modig Mand