God Tid

 

Godmorgen kære læser….

Ja, jeg er morgenfrisk. Som nævnt i mine tidligere indlæg, så er jeg absolut A-menneske, og er blevet det endnu mere med årene. Dermed ikke sagt, at jeg altid føler mig veludhvilet, når jeg vågner, men jeg vågner altid forholdsvist tidligt, og nærmest af mig selv. Ellers så har jeg den kære Dipper til at vække mig.

I dag var jeg oppe 5:15, hvilket er noget tidligere end normalt, men jeg syntes ligesom, at jeg skyldte dig læseren noget. Jeg skyldte dig et noget længere indlæg, som er skrevet med god tid i den anden ende, og hvor jeg har mulighed for at tænke over tingene, inden jeg skriver dem.  Det havde jeg simpelthen ikke i går, og det retter jeg op på i dag.

Kender du ikke det, når man føler, at man ikke rigtigt fik sagt eller skrevet det helt rigtige? Altså, at en nuance eller en mere korrekt forklaring havde gjort forskellen. Eller at hvis der havde været mere tid, så havde det været muligt med en bedre og mere ønskelig formulering?

Jeg kan godt li´at have god tid. Ikke at føle mig presset på tid, og egentlig have følelsen af, at jeg kan gøre lige præcis, hvad jeg har lyst til. Det er især i morgentimerne, at jeg føler, at jeg kan boltre mig. Når – næsten – ingen mennesker er stået op – hvor jeg har verdenen – næsten – for mig selv, og hvor dagen først lige er begyndt. Intet mylder på cykelstien, ingen dyttende biler, fugle, som vågner med lysets bryden frem, og en himmel, som endnu ikke er blevet helt oplyst. På det tidspunkt om morgenen føler jeg, at jeg har alverdens tid i verdenen.

Det er også her, at jeg er mest kreativ. Sprængfyldt med energi både i kroppen og i hovedet. Lige vågnet fra drømme, som stadig huskes, og endnu ikke træt efter dagens mange gøremål. Parat og med god tid til at skrive. Uden den tid og med et tidspres over hovedet bliver resultatet bare ikke ligeså godt fra min hånd.

Det gælder ikke kun mine morgener. Det gælder de fleste aspekter af mit liv. Jeg kan godt li´at ha´et overskud af tid, og jeg er heller ikke typen, som ikke kommer til tiden. Jeg kommer nærmest før tiden for at undgå ikke at spilde andre mennesker tid, med at de skal stå at vente på mig.

I går lavede jeg et interview i forbindelse med Gift ved første blik. Tiden blev lidt presset, og jeg sidder nu med en fornemmelse af, at jeg ikke fik alle nuancerne med – ej heller forklaret og udtrykt mig selv godt nok. Det er ærgeligt – og bare endnu et eksempel på, hvor vigtigt det er at passe på tiden. Ro – balance – formindsket tidspres – det er vejen frem.

Pas på dig selv derude – og tiden.