Gift Ved Første Blik

Kære Læsere ❤️❤️❤️

Er LIDT mundlam her til morgen. Syntes der havde været okay aktivitet her på bloggen fra alle jer brugere i løbet af dagen, men efter at afsnit 2 i Gift ved første blik havde været vist, og jeg havde sovet en omgang, så må jeg da love for, at antallet af brugere er steget eksplosivt!!

Det er bare SÅ fedt, og SÅ fedt af mange forskellige årsager. Min blog er stadig mindre end 1 uge gammel, men den opmærksomme læser har nok bemærket, at jeg har rigtigt meget på sinde, og rigtigt meget, som jeg gerne vil ud med og fortælle.

DERFOR er jeg både mundlam og SUPER, SUPER lykkelig over, at så mange gerne vil følge med, for vi er kun lige startet 😋 Jeg har så meget at fortælle, så meget at dele, så meget mere på bedding.

Andre, som har noget at fortælle, er GVFB Podcasten. De følger Gift ved første blik meget intenst, og der er ikke den mindste detalje, som går deres næse forbi,

I går var de så nået til afsnit 2, hvor bl.a yours truly optræder. Som deltager i programmet er det mega syret at lytte til deres kommentarer om min person, og deres analyser af min fremtræden, og gebærden i programmet. Jeg synes, at de gjorde et godt job – jeg blev bl.a sammenlignet med Kronprins Frederik, hvilket må siges at være et FANTASTISK kompliment. Det bliver spændende at høre, om deres mange analyser holder stik, eller hvad fremtiden bringer, men gør dig selv den tjeneste at lytte til podcasten. De er super sympatiske, og meget spændende at lytte til.

I løbet af i dag går jeg også ud fra, at podcasten “I røven af Gift ved første blik” kommer ud med afsnit 2, hvor Claus fra afsnit 1 og jeg er inde i studiet hos Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb for at tale om afsnittet. Glæd dig! Det er vildt fedt, og du kommer til at lære Claus og jeg en smule mere at kende.

Der er flere spændende nyheder om Gift ved første blik-universet på vej – jeg skal nok løbende holde jer orienteret. Er SÅ taknemmelig for at I kære læsere vil være en del af min verden ❤❤❤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gift Ved Første Blik