En God Veninde

 

Pia og jeg mødes på alle tilgængelige hverdagsmorgener. Så vores kære labradors får en god morgen-gåtur, og vi kan få “afpatruljeret” området for diverse efterladenskaber, som er blevet efterladt indenfor de sidste 24 timer.

Pia har en sort labrador – Tyson, og jeg har en brun – Dipper. Selvom de begge er hanner, så kommer de godt ud af det med hinanden. Tyson er lidt over 2 år, og Dipper er lidt over 3, så Tyson har lært Dipper at kende, medens han selv var hvalp, og Dipper ELSKER hvalpe. De 2 basser er bedste venner, og elsker at få snust sig til et nyt kapitel i den meget store hundebog, de er ved at skrive.

Pia og jeg er også rigtigt gode venner, og vi har nu kendt hinanden i godt 1 1/2-2 år. Vi ses ikke super meget udover gåturene, men gåturene er den perfekte start på morgenen, og vi har godtnok fået vendt og drejet mangt en ting allerede. Der er ikke det emne, som er for stort eller småt til at blive vendt i vores meningsdanner-maskine, og når vi har været gennem området, så er det ryddet for diverse skrald, dåser, glasskår, og døde duer.

Det lyder måske ikke af så meget. Sådan et venskab med daglige gåture, men det betyder alverden for mig – og forhåbentlig også for Pia 😝 Det er fantastisk at ha’ en sparringspartner, som lytter, og som kommer med feedback. Som er der for én, og som ikke er fordømmende, afvisende, eller rent ud sagt ligeglad.

Pia er alt andet end ligeglad. I en verden med masser af støj på linien, et internet fyldt med åbenmundede trolde, og et samfund med mere overflade end nogensinde, så er det rart med en fast støtte, og en person, som jeg kan stole på. At komme ned i tempo, og komme ud i det fri.

Bollerne smagte i øvrigt SUPER godt – hjemmebagt selvfølgelig – sådan en person er Pia. Hun gør ikke noget halvt – hendes mand og børn er godtnok heldige ☺👍🏻🐾