Vær venlig…

 

“Vil du være så venlig…”, eller “Vær venlig at….”. Begge højlige måder at tiltale hinanden på, som når jeg tænker over det, sjældent hører længere. Måske hænger det sammen med tiden. Ego’ et har overtaget, og bydeform er blevet det nye sort. Hvad kan du gøre for mig, og hvis ikke du kan, så finder jeg bare en anden, der kan.

Tålmodigheden med hinanden er sluppet op, og konkurrence-mentaliteten fra bl.a. USA vinder mere og mere ind overalt. Tag ikke fejl – jeg elsker rigtig mange ting ved USA, og også at konkurrere med hinanden, men det behøver ikke at gennemsyre, alt hvad vi foretager os, og forringe vores tid og muligheder for at fordybe os i og med hinanden.

“Rush”-mentaliteten, og “jamen, vi har da også mere travlt, end vi nogensinde har haft” holdningen har taget hold i det danske samfund, og er nærmest blevet en accepteret del af vores daglige trummerum. Man er vigtig, hvis man har travlt – hvor jeg tænker, at man er klog, hvis man forstår at slappe lidt mere af.

Alt skal skyndes igennem, og kvaliteten og overskuddet falder i tilsvarende grad. Brug nu da bare de 2 ekstra minutter det tager at gøre tingene ordentligt.

Jeg har givet mig selv den udfordring, at jeg skal gøre mindst 1 venlig ting overfor en anden person hver dag – selvfølgelig udover min normalt venlige attitude (pudser lige glorien – det er jo MIN blog 🙂 ) Jeg har altså besluttet at være ekstra venlig i en decideret handling – og jeg har valgt at tage mig tid til det.

Jeg tænker, at hvis vi allesammen måske bare slappede lidt mere af – gav os tid til hinanden – og var bare en my mere venlige overfor hinanden, så var meget opnået. Bare et fromt ønske herfra.

Prøv det – det kunne aldrig skade. (UPS – der brugte jeg selv bydeform…)