God Tid

Fællesskab

Du er hermed inviteret. Inviteret til at tale med. Til at blande dig. Komme med kommentarer. Involvere dig.

Nu har jeg haft næsten 3 uger til at folde mig ud her på min helt egen blog. Har kunnet tale helt frit fra leveren – og jeg NYDER det. Tag ikke fejl af det, men nu er det blevet din tur til at blande dig. Til at tage stilling. Til at tale med. I løbet af de næsten 3 uger, har der ikke været 1 eneste kommentar, og vi taler altså om nu snart 19 meget forskellige indlæg. Så fat pennen – jeg bider ikke.

Okay – jeg vil selvfølgelig hverken tvinge dig eller blande mig i, hvordan du bruger min blog, men det kunne være fedt at høre lidt fra dig.

Sad i går og så Højlunds Forsamlingshus på TV2 – et program som åbenbart har fået et “revival” – eller også har jeg bare sovet i timen. I forsamlingshuset er alle typer af helt almindelige borgere, diverse eksperter og politikere blandet i en stor pærevælling. Masser af indfaldsvinkler, kommentarer, meningsudvekslinger, gode idéer, og måske endda fælles løsninger.

Jeg bliver ansporet og inspireret af et sådant program- emnet var klimaet – vores eget ansvar eller samfundets? Jeg kan godt li´at føle, at vi måske faktisk en gang imellem kan løfte i fælles flok, og sammen finde løsninger, muligheder og finde sammen i et fællesskab med et samlet mål. Lidt ligesom dengang i 80´erne, hvor alle danskere så den samme kanal på samme tidspunkt, og rent faktisk talte med hinanden, og ovenikøbet kunne tale om det samme program i fjernsynet – for der var ikke andre. Eller når der er Melodi Grand Prix, hvor størstedelen af Europas lande samles 1 enkelt aften om året i musikalsk extravaganza, og hvor alverdens nationer sidder og ser på det samme program. De tidspunkter på året, hvor vi får den der følelse af fællesskabet – i stor eller lille skala. Hvor vi føler os rummet og omfavnet på lokalt eller internationalt niveau.

Det fællesskab vil jeg også gerne mærke her på bloggen. Jeg vil gerne mærke dig, og jeg vil gerne mærke os alle sammen. Bare 1 kommentar – please 🙂

Pst… Du kan passende melde dig ind i TV-fællesskabet i aften. Har hørt, at DR1 sender et superfedt program her i aften kl. 20. Just saying…..

6 kommentarer

  • Maria

    Der blev meget stille her på bloggen… Er den “lukket ned”?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andersgvfb

      Hej Maria

      Så er der nyt på bloggen igen. Håber du stadig har lyst til at læse med 🙂

      Anders

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    …det er ikke alle, der er sure på dig, det ved du godt, ik’?

    Jeg kan ikke indse, at du har gjort noget, der adskiller sig væsentligt fra det mange andre går og gør… Giver kærligheden en chance, finder ud af at det ikke går… Vi er mange, der har spillet både din & Lunas rolle, på kryds & tværs, undervejs i vores egen famlen efter lykken….

    Go’ vind!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andersgvfb

      Hej Chris

      Undskyld mit “langsomme” svar. TAK for støtten. Nu er der nyt på bloggen. Håber du stadig har lyst til at læse med 🙂

      Anders

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Svingeren

    Hvad handler din krimi om?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andersgvfb

      Hej!

      Min krimi – som jeg stadig er i gang med – har mange spændende elementer synes jeg selv. Skriver den på amerikansk, men den foregår her i København. Nyt blogindlæg i dag – læs glad 🙂

      Anders

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God Tid