Sommer I Danmark

Et El-løbehjuls Historie

  1. JA!!! Jeg har også et. “Hvad?” Ja – et el-løbehjul.  “Har du dit eget el-løbehjul?” Ja, jeg har mit eget el-løbehjul.

Jeg var også én af dem for bare nogle få måneder siden, som havde det rimeligt stramt med de mange forbisusende el-løbehjul her i København.

Jeg havde svært ved at hoppe på bølgen, og er absolut ikke tilhænger af at betale en minuttakst for noget som helst. Derfor har jeg heller ikke betalt for en taxi i over 30 år.

Udover minuttaksten er der også en starttakst, når man lejer et el-løbehjul. Jeg er bare ikke til det, og jeg undrer mig også over, hvordan de mange unge på lejede el-løbehjul hare råd til det, men det er en anden diskussion.

Med sommerens komme i København må jeg sige, at tanken om selv at eje et el-løbehjul blev mere og mere tillokkende.

Det er ikke fordi, at jeg manglede transportmuligheder, men tanken om at kunne suse igennem København i den milde sommervind forsvandt ikke.

Det fede ved et sådant el-løbehjul er udover køreglæden, at du slipper for at skulle låse det fast ved parkering – man tager det bare med! Det er hurtigt at hoppe op på, og hurtigt at hoppe af igen, og jeg glæder mig HVER gang til at køre på det. Jeg oplever København på en NY måde, det er SJOVT, jeg forurener ikke, og det er alligevel væsentligt anderledes end at cykle.

Jeg valgte altså at lade mig blive overmandet af bølgen, og jeg håber simpelthen ikke, at det bare drejer sig om en sommerdille. Der bliver løbende udviklet nye og mere robuste modeller, og hvor også CO2-aftrykket bliver mindre, så forhåbentlig er el-løbehjul kommet for at blive.

Diskussionerne med alle de mange negative holdninger prøver jeg at holde mig udenom. Det er altid let at finde alle de negative konsekvenser af nye muligheder, men alt nyt finder efter noget tid sit normale leje, og i sidste ende er det ikke el-løbehjulene, der er noget i vejen med, men bare brugerne, som skal lære at behandle den nye transportmulighed på en mere hensigtsmæssig måde,

Vi ses i trafikken 🛴

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer I Danmark